Tirsdag d. 12. maj 2020, Kl. 19:30 til kl. 20:30

Christina studerer sang på konservatoriet, og laver her en koncert med sit Bachelor-program, som man aflægger, når man er nået ca. midtvejs i sin uddannelse.

Bachelorkoncerten kredser omkring emnet ’hjørner’. Programmet for denne koncert består hovedsagligt af det genkendelige, klassiske repertoire, altså det store rum, som benyttes af de fleste sangere. Derudover er der også indslag med mindre kendte sange af b.la. danske Ib Nørholm, tyske Schönberg & italiensk-amerikanske Gian-Carlo Menotti. Disse små, finurlige indslag er hjørnerne af rummet, som skaber en ramme for det program, som er valgt til bachelor koncerten. Altså både det store, brede rum bruges på samme tid med at vi kommer ud i krogene af nogle genre og får smagt på nogle mindre kendte sange. Derudover kommer der indslag af Jakob Horsbøl Andersen, som vil spille nogle klassiske klaverstykker. Komponister (bl.a.): Mozart, Poulenc, Schönberg, Nørholm & Menotti. 

Christina M. J. Holm studerer som klassisk sanger på Syddansk Musikkonservatorium, og skal i slutningen af Maj måned 2020, skal hun fremføre sin Bachelor koncert. Christina er mezzosopran, som synger alt fra barok til moderne klassisk musik. Jakob Horsbøl Andersen er pianist og studerende på solistklassen på Syddansk Musikkonservatorium. Jakob studerer hos Christina Bjørkøe. Sammen har de to studerende spillet før, og samarbejder igen i form af præ-bachelor koncerter i Odense.


Sted
Kirken, Skibhusvej 162, 5000 Odense, Danmark